Manglende intimitet og nærhed
Mangler du intimitet og nærhed i dit parforhold?
Måske mærker I, at kæreste-følelsen er blevet svagere.
At hverdagen fylder mere end nærheden.
At I fungerer godt som et team – men ikke som de elskende, I engang var.
Når intimiteten forsvinder, handler det sjældent om mangel på kærlighed.
Ofte handler det mere om alt det, der kommer imellem jer: træthed, ansvar, børn, sygdom, misforståelser eller perioder med afstand.
Kroppen lukker ned. Hjertet trækker sig lidt. Og pludselig føles det svært at række ud.
Jeg møder mange par, der længes efter hinanden, men som ikke længere kan finde vejen.
Og lige her begynder vores arbejde sammen.
Hvorfor opstår manglende nærhed?
At blive set og hørt – fundamentet for nærhed
Det, der ofte mangler, er ikke vilje, men at føle sig set, hørt og forstået af den anden.
Når det ikke sker, kan der opstå en stille ensomhed midt i relationen.
I parterapien skaber vi et rum, hvor I igen kan nå ind til hinanden – bag ordene, bag reaktionerne og ind til det, I hver især længes efter.
Vi arbejder med:
- at lytte for at forstå, ikke for at svare igen
- at tale, så den anden kan modtage det
- at skabe ro nok til, at følelser kan folde sig ud
- at genfinde den følelsesmæssige tryghed
- at undersøge, hvad der ligger under tavshed, irritation eller afstand
- at genskabe nysgerrighed til at møde hinanden på ny
Når kommunikationen ændrer sig, ændrer nærheden sig.
Pludselig bliver det muligt at mødes igen – og mærke hinanden mere tydeligt.
Små skridt, stor forandring
Nærhed kommer sjældent tilbage på én gang.
Den vender tilbage i små bevægelser, når trygheden vokser, og når I begynder at kunne se og høre hinanden på nye måder.
Her arbejder vi både med den følelsesmæssige og den kropslige forbindelse – for kroppen lukker ofte ned før ordene gør.
I et forløb hos mig undersøger vi, hvad der står imellem jer, og hvordan vi kan skabe plads til nærhed igen.
I får konkrete måder at mødes på, måder at tale sammen på, og måder at finde hinanden i hverdagen – også når det er svært.
Nærhed begynder med kontakt.
Og kontakt begynder med at turde række ud – og blive mødt og taget imod.